Grundreglen sagt simpelt
Reglen er kort: producentansvaret ligger hos den første virksomhed, der sætter emballagen eller den emballerede vare på det danske marked. DPA kalder det at tilgængeliggøre. Ordet "producent" betyder altså ikke den, der har fremstillet varen eller emballagen, men den, der først gør den tilgængelig herhjemme. Derfor kan en importør, en webshop eller et hotel sagtens være producent i lovens forstand uden at eje så meget som én maskine.
To situationer gør jer til første led. Den ene: I importerer emballerede varer eller emballage, for import er første led. Den anden: I fylder selv salgsemballagen med jeres produkt, for den, der fylder, er første led for netop dén emballage. Og én situation frier jer: bruger I varerne selv og sælger dem ikke videre, er I slutbruger, og ansvaret ligger hos den, der solgte til jer.
Resten af kapitlet er den regel holdt op mod virkeligheden: rollerne i kæden én ad gangen, brancherne, der overser sig selv, og de kæder, hvor svaret ærligt talt afhænger af detaljerne.
Rollerne, én ad gangen
Samme regel, fem forskellige hverdage. Find den, der ligner jeres, og husk, at en virksomhed sagtens kan stå i flere af dem på én gang.
1. Dansk producent med eget varemærke
Et mosteri tapper æblemost på flasker og sætter sit eget navn på. Mosteriet fylder salgsemballagen og er dermed første led for flasken, låget og etiketten, også selv om emballagen er købt hos en dansk leverandør. Varemærket ændrer ikke noget her; ansvaret ligger der i forvejen. Én undtagelse er værd at kende: en mikrovirksomhed (under 10 ansatte og højst 15 mio. kr. i omsætning eller balance), der hverken importerer eller selv fremstiller emballage, er undtaget, og så ligger ansvaret hos den, der solgte emballagen.
2. Importør fra et andet EU-land
En grossist køber oliven hjem fra Spanien og sælger dem videre til danske butikker. Ingen har haft ansvaret for den emballage i Danmark før, så grossisten er første led. At varen kommer fra EU's indre marked, ændrer ingenting: producentansvaret er nationalt, og hvert land opkræver for den emballage, der ender på dets eget marked. Glassene, lågene, etiketterne og kasserne, de kom i, hører alle med.
3. Importør fra tredjeland
En webshop henter telefon-covers hjem fra en fabrik i Shenzhen. Reglen er den samme som ved EU-import: webshoppen er første led. To ting strammer oven i købet til. Transportemballagen fra fabrikken (kasser, fyld, paller) følger med ind i regnskabet, og mikro-undtagelsen bortfalder, netop fordi der importeres. Selv den mindste importør er altså omfattet.
4. Private label: varemærket afgør
En kæde får produceret en hudplejeserie hos en dansk lønproducent og sælger den under eget mærke. Her afgør varemærket: har kæden bestilt emballagen og bestemt dens design, kan ansvaret flytte fra lønproducenten til kæden, selv om det er lønproducenten, der fylder. Det følger ikke automatisk af navnet på etiketten; det er kombinationen af eget navn, design eller varemærke og styringen af emballagen, der flytter det. Indtil DPA siger andet, er det klogest at regne med, at ansvaret er kædens.
5. Fjernsalg ind i Danmark
En tysk webshop sælger direkte til danske forbrugere. Så er webshoppen den første, der sætter emballagen på det danske marked, og ansvaret er dens; reglerne peger på en bemyndiget repræsentant her i landet til at løfte pligterne. Vend den om: køber en dansk virksomhed varer hjem fra samme webshop for at sælge dem videre, er det import, og ansvaret er den danske virksomheds. Bruger den varerne selv, er den slutbruger, og ansvaret bliver hos sælgeren.
De oversete producenter
Ordet producentansvar får de fleste til at tænke på fabrikker. Men reglen ser på emballagen, ikke på branchen, og derfor rammer den virksomheder, der aldrig har kaldt sig producenter. Et hotel, der importerer portionspakket sæbe og kaffe til værelserne, er importør og dermed første led. En kantine, der pakker takeaway i æsker med eget navn, fylder salgsemballage. En kontorservice, der køber engangskopper hjem fra udlandet, importerer serviceemballage.
Også tom emballage tæller: paller, kasser og kaffekopper er transport- og serviceemballage, og den, der først sætter dem på det danske marked, har ansvaret for dem. Og mikro-undtagelsen, som mange små steder læner sig op ad, bortfalder netop, når man importerer eller selv fremstiller emballage. Det er derfor, brancher som hoteller og mødesteder lige nu opdager, at reglerne også gælder dem: ikke fordi reglerne er nye, men fordi ingen i de brancher har tænkt på sig selv som producenter før.
Grænsetilfældene
Dropshipping er det ærlige grænsetilfælde. En dansk webshop tager imod ordren, men varen pakkes og sendes direkte fra en udenlandsk leverandør til den danske kunde. Hvem der er første led, afhænger af, hvordan varen og emballagen faktisk bevæger sig: hvem ejer varen, når den krydser grænsen, hvis navn står på pakken, og hvem har bestilt og bestemt emballagen. To webshops med samme forretningsmodel kan lande forskelligt, fordi deres aftaler er skruet forskelligt sammen.
Flerleddede kæder deler samme logik. Ansvaret følger hver enkelt vare, så en grossist, der både importerer fra udlandet og køber færdigpakket hos danske leverandører, er omfattet for importdelen og ikke for resten. Der findes altså ikke ét svar pr. virksomhed, kun ét svar pr. varestrøm.
Ved tvivl er fremgangsmåden konkret: tegn varestrømmen op (hvor varen fysisk kommer fra, hvem der ejer den undervejs, og hvis navn der står på emballagen), og forelæg den for Dansk Producentansvar. Vurderinger som dette kapitels er vejledende; DPA's afgørelse er den gældende.
Hvad ansvaret indebærer
Falder ansvaret hos jer, består det af tre ting: registrering, indberetning og betaling. De to faste frister er:
- Registrering hos Dansk Producentansvar senest 14 dage før, I begynder at markedsføre.
- Emballagemængderne indberettes hvert år inden 1. juni.
Betalingen afhænger af emballagetypen. Engangsemballage kræver medlemskab af en kollektiv ordning, der afregner pr. kilo efter materiale og miljøgrad; det er et lovkrav, ikke et tilbud. For genbrugsemballage indberettes det, der første gang tilføres et genbrugssystem, og det, der tages tilbage.
Fristerne står med nedtælling på reguleringssiden, og hvad der venter efter selve registreringen (kollektiv ordning, det løbende emballageregnskab og den årlige indberetning) har sit eget kapitel: Registreret hos DPA? I er ikke færdige endnu.
Kilder
Er det jer, der har ansvaret?
Testen stiller fem spørgsmål efter DPA's regler: marked, led i kæden, varemærke, mikro-undtagelse og emballagetype. Svaret er en vejledende vurdering af jeres konkrete situation, også når det er et ærligt nej. Resten af kapitlerne ligger i Håndbogen.
Guiden er skrevet af Aserværk, en privat dansk softwarevirksomhed: ikke en myndighed og ikke en kollektivordning.