Ordbogen

Genanvendelighed

Genanvendelighed er målet for, hvor godt en emballage kan blive til nyt materiale i praksis, og den afgør miljøniveauet og dermed taksten pr. kg.

Genanvendelighed handler om, hvorvidt en emballage rent faktisk kan blive til nyt materiale: om den kan sorteres, skilles ad og afsættes i et eksisterende genanvendelsessystem. Det afgøres af designet, altså materiale, farve, lim, etiketter og kombinationer, ikke af producentens gode intentioner.

Koblingen til økonomien går gennem miljøgradueringen. God genanvendelighed trækker emballagen mod grønt niveau og en lavere takst, dårlig trækker den mod rødt, hvor der lægges 35 procent malus oven i. Selv den bedst designede emballage slipper dog ikke gratis: minimumsbetalingen er 20 procent af taksten.

En typisk misforståelse er, at 'kan genanvendes' på tryk er nok. Et materiale kan være genanvendeligt i teorien og stadig lande på rødt niveau, hvis det konkrete design spænder ben, fx en plastbakke i en farve, sorteringsanlæggene ikke kan se, eller et laminat af flere materialer, der ikke kan skilles ad.

Vurderingen kræver dokumentation for, hvad emballagen faktisk består af, og den viden sidder oftest hos leverandørerne. Jo tidligere I får den ind i emballageregnskabet, jo færre overraskelser i taksten.

Læs videre

Er I selv omfattet?

Fem spørgsmål efter DPA's regler, under tre minutter. Også et ærligt nej.

Tag testen