Ordbogen

Overensstemmelseserklæring (DoC)

PPWR's krav om en erklæring pr. emballagetype, der med teknisk dokumentation bag sig viser, at emballagen lever op til forordningens krav.

Overensstemmelseserklæringen, på engelsk Declaration of Conformity eller bare DoC, er PPWR's dokumentationskrav. For hver emballagetype skal der findes en erklæring om, at emballagen lever op til forordningens krav, med teknisk dokumentation bag: materialer, genanvendelighed og indhold af genanvendt materiale.

Kravet følger emballagen, ikke virksomheden. Emballageproducenten udarbejder erklæringen, men den, der sætter varen på markedet, skal kunne fremvise den. I praksis betyder det, at dokumentationen skal hentes hjem fra leverandørerne, gerne som en fast del af indkøbet.

Der er et pænt overlap med de tal, I alligevel skal bruge. Vægt og materiale pr. emballagetype er præcis det, den danske indberetning til DPA kræver i hele kg pr. materialekategori, og samme dokumentation er med til at afgøre miljøgradueringen, hvor rødt niveau koster 35 procent ekstra oven i taksten. Data hentet én gang kan altså bruges flere steder.

Misforståelsen er at regne med, at leverandøren har erklæringen klar af sig selv. Spørger I ikke, får I den ikke, og er det jer, der sætter emballagen på markedet, er det jer, der skal kunne lægge den frem. Begynd med de emballagetyper, I bruger mest af, og skriv kravet ind i leverandøraftalerne.

Læs videre

Er I selv omfattet?

Fem spørgsmål efter DPA's regler, under tre minutter. Også et ærligt nej.

Tag testen